LE MANS BILER
24 timers Le Mans. Skueplads for motorsportens største dramaer i mere end 100 år. Arenaen, hvor dødsforagtende racerkørere har givet alt, hvad de har, i kampen for sejren – og nogle gange livet. Men også en begivenhed, som har en særlig plads i mange danskeres hjerter. For det er på Le Mans, Danmark virkelig har gjort sig bemærket som motorsportsnation. Takket være kørere som Jens Winther, John Nielsen, Tom Kristensen, Jan Magnussen, Nicklas Nielsen og flere andre. Le Mans er selve sjælen i det at køre racerløb.
ALFA ROMEO 8C MONZA
Blandt bilhistoriens allerbedste racerbiler og Jørgen Strøjers favoritbil i samlingen. Men hvorfor er lige dén bil Jørgens favorit? Spørger man ham selv, er det nok, fordi han oplevede den for mange år siden i det legendariske italienske racerløb Mille Miglia. Her var Jørgen med som tilskuer, og han blev i den grad betaget, da en Alfa Romeo 8C Monza kom buldrende forbi ham i den lille italienske by, hvor han stod og så løbet. - Sådan en bil vil jeg ha’ - tænkte Jørgen. Og der var ikke langt fra tanke til handling; en dag fandt han en tilsvarende bil til salg i London. Den har siden stået i samlingen, og bilen emmer af historie og drama.
BMW M1 URD
Længe før danske racerlegender som Tom Kristensen og Jan Magnussen tog sejre i Le Mans, kørte danske Jens Winther løbet i en BMW M1 URD. Flotteste resultat havde Jens i 1986, hvor han som den første dansker nogensinde gennemførte alle 24 timer. Jens blev nr. 2 i sin klasse og nr. 11 i det samlede klassement. En kæmpe triumf for danskeren, som slet ikke havde samme midler som de fabrikshold, han kæmpede imod.
Under løbet tabte Jens 8 kg og var tæt på at dehydrere. Mange af kørerne havde læger i teamet for at sikre, at de kunne gennemføre. Skulle man drikke for at genoprette væskebalancen, når man kom i pit, skulle det være en varm drik, for at kroppen ikke gik i chok.
FERRARI 250 TESTA ROSSA
Testa Rossa betyder ’rødt hoved’ på italiensk.
Navnet refererer til toppen af motoren – motorens ’hoved’ – som er malet rødt. Enzo Ferrari stod selv bag udviklingen af Testa Rossa. Enzo krævede først og fremmest en holdbar bil. Han ville vinde langdistanceløb gennem holdbarhed mere end gennem tophastighed. Så bilen er udviklet forholdsvis konservativt, hvilket konstruktionen også afspejler.
Stadig var det vigtigste for Enzo motoren – bilens hjerte. Her havde man den Colombo-designede V12 på 3 liter, som havde ligget i andre modeller i 250-serien. Dén kendte man til bunds og kunne derfor nemt optimere, hvor det var nødvendigt. Man kunne altså styrke de svage punkter for at forbedre holdbarheden, og man fik hevet 300 hk ud af de 3 liter, hvilket den gang var voldsomt.