BILER FRA ØVERSTE HYLDE
I Strøjer Samlingen kan du komme tæt på mere end 70 biler fra øverste hylde. Oplev Hypercars som flytter grænserne for, hvad biler kan præstere. Fortab dig i eksklusive GT-biler og drøm dig på tur i en klassisk Ferrari. Hør om racerbiler der har kørt Le Mans, det legendariske langdistanceløb hvor flere danskere har sejret. Fortab dig i lakeringen på en af de biler, som har tilhørt Kongehuset. Alle biler har en fortælling.
BILER PÅ HJERNEN
Når man er født med benzin i blodet og bilen på hjernen, kan man ende med at have en bilsamling på 100 biler..
Jørgen Strøjer fik sin første bil, da han var 14 år gammel. Det var en FIAT 509 købt i Falsled på Sydfyn. Her kørte Jørgen tur med sin familie, så bilen, og fik lov at købe den for 500,- kr.
Siden den dag for over 60 år siden, har Jørgen samlet på biler. I de første mange år var Samlingen privat, og der var sjældent adgang for publikum. Men en dag åbnede man forsøgsvis for gæster, og det blev en kæmpe succes. Lige siden har Strøjer Samlingen været et samlingspunkt for bilglade danskere, som kommer for at opleve den flotte køretøjer. Jørgen er jævnligt at træffe i Samlingen, hvor han nyder at træffe og tale med gæsterne.
Strøjer Samlingen består i dag af ca. 100 biler fra øverste hylde. Her er både nye og klassiske specialbiler fra de eksklusive mærker Alfa Romeo, Aston Martin, Ferrari, Lamborghini, Porsche m.fl. Her er biler der har kørt i Det Danske Kongehus, samt biler som har deltaget i Le Mans. Fælles for alle bilerne er, at de er valgt personligt af Jørgen.
Strøjer Samlingens biler ejes af familien Strøjer Hansen som består af Jørgen, hustru Karen og sønnerne Christian og Joachim.

